Flødebollekursus for virksomheder
Flødebollekursus i København for virksomheder - Styrk teamånden med en kreativ og smagfuld workshop
Giv jeres næste firmaarrangement et personligt præg med et flødebollekursus hos Karoline Trier. Kurset er skræddersyet til virksomheder, der ønsker en sjov, uformel og lærerig aktivitet, hvor samarbejde og kreativitet er i centrum. I får en praktisk introduktion til flødebollekunsten – fra bagning af marcipanbunde til at mestre skummet og temperere chokoladen.
Perfekt som teambuilding eller fagligt afbræk
Kurset starter med en kort introduktion, hvorefter I i hold producerer flødeboller helt fra bunden. Der er tid til både grin og fordybelse – og selvfølgelig kaffe og en hyggelig pause undervejs. Afslut dagen med at smage på resultaterne og tag jeres mesterværker med hjem i flotte æsker. Vores køkken i Brønshøj rummer op til 60 deltagere og har gode faciliteter til både små og store grupper.
Mere end bare flødeboller
Kombinér kurset med mødepakker, frokost eller en 3-retters gastronomisk oplevelse. Ønsker I en ekstra eksklusiv oplevelse, tilbyder vi også flødebollekurser afholdt på engelsk samt forklæder med firmalogo.
Pris og praktisk info
Prisen er 695 kr. ex moms pr. person, med en minimumsbetaling på 10 personer. Kaffe og te er inkluderet. Tilvalg inkluderer:
-
Mødefaciliteter fra 145 kr. pr. person
-
Hjemmelavede sandwich: 119 kr. pr. person
-
Dagens grønne ret: 175 kr. pr. person
-
Øl og alkoholfrie drikke: 25 kr. pr. stk.
-
Forklæde med logo: 195 kr. pr. stk.
-
Afvikling på engelsk: 500 kr.
Få et skræddersyet tilbud
Udfyld formularen her på siden og få et uforpligtende tilbud til jeres virksomhed. Vi glæder os til at byde jer velkommen i køkkenet hos Karoline Trier.
Godt kursus med sød og dygtig underviser. Vi hyggede os!
Vi havde et super godt afdelings arrangement, hvor vi fik god undervisning af Lærke og Jacob, fine forhold hvor vi følte os velkommen. Vi kommer gerne igen en anden gang.
Rigtig hyggeligt og stille og roligt
Kan varmt anbefale flødebollekurset, god instruktion og god tid til tilberedning samt den hyggelige stemning.
Jeg har besøgt Karoline Triers kokkeskole to gange nu med hhv. min datter (macarons) og min )Chokoladekursus) - super gode oplevelser begge gange!Når man kommer, bliver man taget godt imod med et smil og et velkommen. Undervejs i kurset er der meget fokus på alle er med, og kursusafholdere viser procedurer undervejs og følger op. Opskrift er mindre vigtigt, de små fif sættes højt. Det er fedt!På intet tidspunkt ræser man igennem, der er tid til at lave fejl og få dem rettet, uden at det heller går for langsomt. Jeg oplevede især, at kursusafholderne var gode til at imødekomme børnene og være opmuntrende - tak! Vi kom i mål med vores lækkerier begge gange og man får kun lyst til at besøge Karoline Trier igen.
Jeg havde en hyggelig og meget inspirerende aften, som levede helt op til det jeg håbede: at få mere viden om, hvordan man laver velsmagende mad med grøntsager. Den mad, vi lavede i fællesskab smagte virkelig godt, og jeg vil bruge opskrifterne hjemme. Jeg har lavet grøntsagssovsen til mine børnebørn, det var en stor succes.
Farmor og barnebarn på 8år var på Macarons kursus. En helt fantastisk oplevelse og stor glæde efterfølgende for resten af familien med smagsprøver da de kom hjem.
Tak for en fantastisk dag😊. Vi var 8 i alderen 9-77 år og lærte alle en masse og havde en skøn eftermiddag. Tusind tak til det søde personale, som var hjælpsomme og gode til at undervise. Vi er allerede ved at planlægge vores næste besøg hos jer.
Min søn deltog i kokkeskolen i august 2024 og var en af de yngste der. Der blev taget godt i mod ham og der var også plads til at puste ud hvis man havde behov for det. Min søn har sjælden været så begejstret! Han kom hjem fyldt af energi og kunne ikke vente med at fortælle mig om sin dag. Stort ros til Karoline Triers Kokkeskole og alt det dejlige personale, især Christine, som tog så godt i mod os. De bedste anbefalinger herfra.
Alt fungerede fint og i en god stemning på vores "Grøn mad" kursus. Vores guide og kok Mette var rigtig god til at forklare og hjælpe. Vi havde en lærerig og hyggelig dag.
Super god og hyggelig oplevelse. Havde min søn på 10 år med og vi havde nogle fantastiske timer sammen. Kan varmt anbefale kurset både med børn eller som en par oplevelse.
Fantastiske omgivelser til en anderledes temadag og teambuildning med HR afdelingen. Vi blev venligt modtaget, fik virkelig god betjening hele dagen under vores møde og sluttede dagen med Teambuildning med madlavning under 3 kokkes kyndige vejledning. Alle 18 deltagere er ovenud tilfredse. Lækker mad. God vin.
Wow, til alle dem der ikke ved hvad de skal lave til et arrangement eller en polterabend, så er bagedysten hos Karoline Trier, den bedste anbefaling herfra. Vi havde en fantastisk dag og det var utroligt sjovt og hyggeligt med bagedysten, synes det er det fedeste koncept, Og helt klar noget jeg vil prøve igen og anbefale. De 3 piger der hjalp og var tilstede, var mega søde og hjælpsomme.
Indhent tilbud idag
Din forespørgsel bliver sendt direkte til Karoline Trier Kokkeskole